Jeg er Thomas. Din uvildige rådgiver.
Du har en masse folk til at arbejde med din digitale markedsføring. Men du skal have mig med på holdet, hvis du vil have konkret værdi og penge lige ned i lommen.
Der er mange, der kæmper om dine marketingkroner.
Nogen klarer dit nyhedsbrev. Andre står for SEO. Andre igen hjælper med Google Ads, sociale medier og e-mailmarketing.
Har du selv overblikket? Nej, vel!
Jeg hjælper dig gennem junglen af salgskanaler og data.
Dine samarbejdspartnere bliver udfordret og spillet i topform, så de leverer bedst mulige resultater.
Og dig? Du opnår konkrete besparelser og mere salg.
Dit bord er mit!
Jeg har arbejdet hos og med digitale bureauer i mere end 15 år. Derfor ved jeg, hvad du kan tillade dig at forvente.
Jeg kender det digitale game og ved, hvor besparelserne kan hentes. Jeg har praktisk erfaring og er blandt andet certificeret inden for Google Ads, Display, video og Analytics og har siddet med digitale marketingbudgetter i +10 millioner kroners klassen. Jeg læser mellem linjerne i bureauernes rapporter og lader mig ikke blænde af data, som ofte kan tolkes i alle retninger. Mit fokus er på din bundlinje: Hvad er gået ind, hvad er gået ud? Der er altid noget, der kan justeres, strømlines og struktureres.
Der er ikke noget i vejen med at være specialist. Problemet er, at helheden ofte går tabt.
Google Ads, SEO, nyhedsbreve, sociale medier. Eksperterne står klar til at hjælpe dig, og det er kun godt. Problemet opstår, når bundlinjen skal gøres op. Det er klart, at arbejder man udelukkende med fx Google eller Facebook, så synes man, at du skal lægge pengene dér. Fokus er på at optimere den enkelte salgskanal, og det kan man ikke fortænke nogen i, for det er dét, du har bedt den enkelte samarbejdspartner om at gøre.
Men hvem sidder så med helhedsblikket?
Det gør jeg!
Du kan få nok så mange flotte rapporter, men lægger du dem sammen, så overgår de jo det beløb, der er røget ind på din bankkonto.
Dine salgskanaler tilskriver al den omsætning de kan komme i nærheden af. Men i virkeligheden er det svært at gennemskue, hvad der gjorde udslaget for det enkelte salg. Var det nyhedsbrevet, kampagnen, var det Pricerunner eller noget helt fjerde? Det er sådan noget, jeg hjælper dig med at gennemskue. Der er så mange parametre, som skal tages i betragtning. Vi er nødt til at kigge på din forretning som en helhed. Hvordan performer dine nuværende salgskanaler, hvor har vi potentiale, og hvor mangler vi at sætte i gang? Typisk handler det ikke om store forkromede salgsstrategier, men om helt lavpraktiske justeringer.
Så hvordan kommer vi i gang?
For at få overblik over, hvilke salgskanaler vi skal satse på – altså hvilke kanaler, der skal afvikles, optimeres og sættes i gang, starter jeg altid med at sætte mig grundigt ind i din samlede digitale strategi.
Så tager jeg dialogen med dine samarbejdspartnere, finder det perfekte setup, følger op og holder skarpt øje med resultaterne. Jeg er med, indtil din digitale markedsføringsstrategi er så toptrimmet, at den leverer maksimalt – til mindst mulige pris.
Derefter overdrager jeg styringen til dig og sørger for, at du er klædt bedst muligt på til at nå helt nye højder.